Velkommen

Jeg har tænkt mig at denne blog skal bruges til at fortælle om min udvikling som barfodsløber. Samt de erfaringer jeg gør mig under vejs. Hvis der er nogen der skulle være i tvivl om, hvad en barfodsløber er, så er det en der løber uden nogen form for fodtøj. Det vil sige, at foden ingen støtte eller beskyttelse får under løbet.

Når man som undertegnede har været vant til at løbe med sko, og ydermere aldrig rigtigt har tænkt over hvordan man løber men bare har gjort det, så er det en kraftig omlægning af ens løbestil. Derfor må man indstille sig på at starte langsomt ud. Ud over at man selvfølgeligt skal hærde fodsålerne er det også hårdt for underbenene. Når man så oven i købet er skør nok til at starte op sidst i oktober er temperaturen også en faktor. Men før jeg kommer for godt i gang skal jeg måske fortælle lidt om hvorfor jeg i det hele taget har fået ideen at løbe på bare fødder.

Lad mig starte med at sige, at jeg altid har løbet udelukkende for at opretholde et minimum af form og ikke falde helt hen i dårskab. Jeg har aldrig løbet seriøst men har altid godt kunne lide det. Dog har løb altid været et supplement til de par gange om ugen jeg førhen svømmede. Jeg har heller aldrig følt, at jeg var specielt god til at løbe. Dermed ikke sagt at jeg er langsom. Men jeg har ikke rigtig nogen tider på det. Jeg har for år tilbage løbet en DHL-stafet på ca. 20 min. uden at træne op til. Det er den eneste tid jeg har på nogen distance siden gymnasiet.

De sidste 2-3 år er det dog ikke blevet til meget motion af nogen slags og hen over sidste vinter er jeg blevet lidt kvabset. Derfor genoptog jeg i sommers løbetræningen. Jeg nåede dog kun til starten af september, før jeg løb ind i forhindringer. Det var ikke fordi min krop ikke kunne holde til det, mine sko kunne ikke mere. Jeg er typen der bruger ting indtil de er slidt op og da begge såler gik løs på løbeskoene var det tilfældet for dem.

Da jeg kun har haft 2 par løbesko de sidste 10 år og ikke følger med i udviklingen af løbesko, skulle jeg til at finde en ordenlig butik og sætte mig ind i emnet. Jeg er lidt nærig, så jeg køber ikke bare ting uden at undersøge dem først. Især ikke når vi snakker om en udskrivning omkring 1000,- kr.

Jeg kan desværre ikke huske hvordan, men undervejs i processen faldt jeg på nettet over noget information om folk der løber barfodet. Ikke blot det men de mente, at de derigennem ikke blot fik en bedre løbestil men også undgik skader. Efter at have undersøgt det lidt mere, set videoclip på nettet og tygget lidt på det var jeg nået frem til konklusionen, at hvis de kan, kan jeg også. Så sparrer jeg mig også besværret med at finde og betale for et par nye løbesko.  Eller det vil sige, jeg overvejede at købe et par Vibram Five Fingers. De skulle være det nærmeste man kommer at løbe i bare tæer uden at gøre det. De koster dog 8-900 kr,- og man kan kun bestille dem over nettet i Danmark.

Jeg viste, at jeg godt kunne løbe uden sko, da jeg i 1999 løb rundt om Slåensø ved Silkeborg. Det var i badebukser efter en svømmetur over søen og for at lufttørres. Derfor tog spontaniteten ved mig d. 28. oktober og jeg løb en tur rundt om den første af søerne i Utterslev Mose (jeg bor lige ved siden af). Det var bare en kort turn på 3,5 km men gik så fint, at jeg gjorde det igen to dage efter. Her begyndte problemerne så at melde sig og jeg begyndte at undersøge nærmere hvad jeg gjorde forkert. Jeg var nemlig overbevist om at hvis andre kan løbe i bare tæer kan jeg også. I det følgende har jeg opsummeret de første 3 uger af min barfodsløbekarriere.

Uge 1:

2 ture = 7km

Første tur gik rigtigt fint selv om det gik lidt langsomt. Man skal lige vænne sig til at løbe i bare tæer. Det kræver både en forhærdelse af fodsålen og en styrkelse af læggene. Man løber nemlig helt naturligt med forfodslanding da hællanding gør ondt. Fødderne havde det overraskende godt bagefter. Man kunne ikke se, at jeg havde løbet i bare tæer.

Det kunne man dog efter den anden tur. Her oplevede jeg til min overraskelse at få vabler under de mellemste tæer på begge fødder. Jeg havde på forhånd ikke forventet at få vabler af at løbe i bare tæer. Derfor gik jeg igang med at undersøge det nærmere mens jeg plejede mine tæer. Det viste sig, at det var fordi jeg sparkede for meget fra når jeg løb. Vabler opstår ved en friktionsoverbelastning af huden, når over- og underhuden vristes fra hinanden. Derved kan der samles væske mellem hudlagende og man har en vabel. Hvis det bliver rigtigt slemt samles der også blod i vablen. Det har jeg dog aldrig prøvet. Derfor mere fokus på at løft fødderne end at sparke fra.

Turene blev løbet i 11 og 9 C som ikke føltes koldt på fødderne.

Uge 2:

2 ture = 7km

Efter 5 dages pleje af vabler og især lægge kunne jeg ikke holde mig i ro længere. Jeg vil dog gerne bemærke, at man skal indstille sig på meget ømme lægge i starten efter omlægning til forfodslanding. Når tilbage til 3. tur.

Tempomæssigt gik det fint. Det var stadig lidt hårdt for læggene. Til gengæld fandt jeg ud af da jeg stod i badet, at jeg havde fået en ordentlig vabel under venstre fod. Den sad lige bag 2. tåen strakte sig 4 cm i fodens retning. Den var så stor, at jeg følte mig nødsaget til at punktere den. Jeg har fundet ud af, at jeg først mærker vablerne efter jeg kommer hjem. Måske har det noget med temperaturen at gøre. Det var forresten 7 C den dag. Ydermere var en af de tidligere vabler på samme fod revet op ind til kødet. Den fik et plaster og har ikke givet flere problemer siden.

På grund af dette valgte jeg på ugens anden tur at omlægge så meget som muligt af ruten til græsset ved siden af stierne. Det er lidt koldere for fødderne, da græsset er mere vådt og jeg må indrømme, at jeg bedre kan lide at løbe på stierne. Turen gik fint og jeg syntes, at læggene var ved at komme efter det.

Uge 3:

4 ture = 18km

Første tur den uge gik så fint, at den anden blev udvidet til også at omfatte den midterste sø i Utterslev Mose. Begge ture blev hovedsageligt løbet på græs selv om der ved den midterste sø er passager hvor det ikke er muligt. Temperaturen på den anden tur var nået ned på 6 C og det var lidt koldt til at starte med. Men når først kroppen er blevet varmet op følger fødderne hurtigt efter. Min erfaring er, at det er efter ca. 1 km. På den lange tur syntes jeg, at jeg havde tunge ben. Så jeg var ikke helt tilfreds med turen. Fødderne havde det dog fint og ingen nye vabler.

3. Tur den uge blev også to søer men det skulle jeg aldrig have gjort. Min krop var den dag slet ikke indstillet på at løbe og det var den rene ynk. Oven i det er det ved lavere hastighed sværere at undgå at sætte hælen for hårdt i. Det kan selvfølgeligt ikke udelukkes, at min teknik og styrke i underbenene ikke er god nok endnu.

4. tur kom jeg til at lægge for tidligt. Jeg troede jeg havde løbet 2 dage før og ikke dage før. Det kunne mærkes i læggene. De havde slet ikke genvundet styrken og derfor kom jeg også til at sætte hælen for hårdt i jorden flere gange. Det kan varmt anbefales at tage den lidt med ro i starten og lade fødder og ben hvile mindst en dag mellem løbeturene.

Alt i alt er det blevet til over 30 km de 3 første uger. Der er nok mere end jeg vil anbefale til andre der begynder på barfodsløb. Det vigtigste er at lytte til sine fødder. De skal nok fortælle dig om du gør tingene forkert eller for meget.

Næste gang vil jeg komme lidt mere ind på hvilken teknik jeg har fundet ud af man bruger når man løber i bare tæer. I mellemtiden kan man hygge sig med henvisningerne ude til højre, hvis man vil vide mere.

Advertisements

Tags: , , ,

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: