Archive for december 2009

Bare tæer i sneen

21. december 2009

Uge 51: 4 ture = 17 km

Ugen startede med nogle langsomme ture. Første tur gik fint men min krop var slet ikke stået op den dag. Anden tur blev kortet af da stien var spæret pga. træfældning. Det resulterede i, at jeg mistede lysten til at løbe og bare luntede hjem. Det var omkring 0 grader og 1 cm sne der dog ikke lå på stierne. Det var første gang i lang tid, jeg følte det lidt koldt. Dog ikke mere end 5-6 grader føltes da jeg startede på barfodsløb. Jeg er allerede vænnet til at løbe i lavere temperaturer.

Midt på ugen kom så den sne, jeg havde set frem til. Nu skulle jeg opleve, om jeg kunne holde til at løbe i sne og kulde. Der var kommet en 10-15 cm i løbet af natten og jeg besluttede, at starte blødt ud med den korte tur. Det ville også betyde, at jeg ville komme tilbage til min oprindelige løbe plan for denne uge. Jeg vil ikke lyve – det var koldt til at starte med. Jeg synes dog hurtigt, at jeg fik varmen i fødderne igen. De bibeholdte dog en fin rød farve hele turen igennem. Det koldeste var faktisk de saltede veje jeg krydsede og en lille gåtur rundt i haven da jeg kom hjem. Så længe jeg holdt i gang føltes det koldt men ikke for koldt og jeg syntes, jeg havde fin føling med underlaget.

Jeg kunne i hvert fald sagtens mærke forskel på det sammentrådte og isede sne og det urørte. Sidstnævnte er fed at løbe i. Det er dejlig blødt og eftergivende. Selvom det gør det hele lidt tungere, er puddersne sjovt og man kommer naturligt til at løfte benene op efter hvert skidt. God træning. Samtidig er det helt stille og hyggeligt. Den eneste lyd er næsten den knirkende lyd under ens fødder.

Hvad andre tænkte ved synet af mig, ved jeg ikke, men jeg havde det i hvert fald sjovt. Da jeg passerede en skiløber, var jeg næsten ved at le højt. Han var dog for optaget af sit løb til at lægge mærke til mit.

Det skulle dog vise sig, at turen ikke havde været en fuldstændig success. Da jeg kom hjem var mine tæer selvfølgeligt kolde. Der var dog ikke nogen hvide pletter der kunne tyde på forfrysninger. Ydermere gennemgik jeg alle mine tæer med en knivspids og ingen steder kunne jeg ikke mærke den. I badet snurrede fødderne under opvarmningen og især min højre lilletå snurrede. Der var dog ikke noget at se ved den.

5-6 timer efter blev jeg dog ved et tilfælde opmærksom på, at jeg havde en stor vabel under hele blommen på lilletåen. Det var lidt underligt for jeg kunne slet ikke mærken den. Om natten besluttede jeg dog at punktere den, da den begyndte at blive så udspilet, at det værkede i den. Da den næste dag stadig ikke var helet optimalt, og jeg var urolig for hvor meget jeg kunne belaste den, besluttede jeg, at det var tid til at lade fødderne hvile lidt. Jeg burde nok vænne mig lidt mere til koldt vejr først.

Om vablen er kommet via en 1. grads forfrysning eller almindelig slidtage, er jeg stadig ikke sikker på. Det frys 5 grader og det blæste lidt, så det har føltes som et sted mellem 15-20 graders frost. Derfor er forfrysninger en mulighed, selvom jeg kun var udenfor en 20 minutter. Det undre mig dog, at jeg syntes jeg havde fuld føling i huden på lilletåen. Hvilket skulle være et tegn på, at man ikke har forfrysninger. Hvis det skulle være en almindelig vabel, så sidder den et lidt underligt sted. Men jeg har tænkt på om det ikke kan skyldes, at sneen former et aftryk omkring foden og derfor giver mere friktion over hele foden.

Måske er det en kombination. Eller måske er vablen opstået da jeg rendte ud at handle efter løbeturen. Det er jeg ikke sikker på. Men vablen har gjort mig lidt mere forsigtig angående løb i sne og frost. Dog ikke mere end jeg her søndag (3 dage efter), ikke kunne holde mig inde mere. Det trak virkeligt i mig for at komme ud at løbe. Men jeg kunne jo også bare tage sko på, som en af mine bofæller foreslog. Problemet er bare, at det trak i mig for at løbe i bare tæer. Hvis det var med sko kunne det være lige meget.

Denne gang var det -4 grader men lidt mere stille vejr. Turen gik rigtig fint og der var ingen tegn på forfrysninger eller lignede. Jeg havde også taget lange underbukser på. Det gik dog ikke så stærkt da sammenpresset sne er hårdt og frem for alt meget ujævnt at løbe på. Det var dog udfordrende og sjovt. Jeg mødte en til skiløber og ønskede ham god tur med et smil.

Indtil nu har jeg ikke hørt nogen kommentarer om mine bare tæer når jeg løber i sneen. Det er dog sjovt at se mine egne fodaftryk, når jeg går ud og ind af indkørselen.

Ind til videre må jeg sige, at min erfaring er, at man godt kan løbe i bare tæer i moderat frostvejr. Men samtidigt har jeg ikke helt vænnet mig godt nok til at sende varmt blod ud i tæerne. Det kræver nok mere tilvænning. Jeg melder tilbage hvordan det godt senere. Foreløbig  Glædelig Jul til alle der læser med.

Reklamer