Barfodsunderlag

Uge 48: 4 ture = 14 km

Min plan for denne uge var at løbe min. 5 km på alle ture. Det lykkedes dog ikke da mine lægge skreg nej allerede efter en halv km på første tur. Derfor blev ruten kortet af til 3,5 km. De to andre ture blev dog til godt 5 km. Benene var især på sidste tur fine men tempoet lader stadig noget tilbage at ønske sig. Men det kommer vel hen ad vejen når træningsmængden øges.

Jeg har også tænkt på om underlaget kunne have en effekt. Jeg løber nemlig ikke på det mest optimale underlag for barfodsløb. Jeg løber hovedsageligt på grus (se nedenfor) hvorimod garvede barfordsløbere siger, at glat asfalt, cement og fortorv skulle være det bedste.

Mine løbeture starter som regel på 100 m. asfalt, men hurtigt kommer jeg ind på grusstier. Disse udgører 4/5-dele af ruten og gruset er af den finere slags.

Som I kan se på de dårlige billeder, taget med min mobil, er der nogen steder hvor nedfaldende blade gør det lidt smattet. Hvilket også er tilfældet på den lille træbro jeg passerer. Ikke, at der er blade på den, men den er smattet i det våde danske efterårsvejr. Især når det regner hele 27 dage i november…

Der er også lige et billede af min bakketræning. Dejligt blødt og tugt græs at løbe i. Det kan dog være lidt koldt og hårdt efter frostvejr. Det jeg synes er mindst behageligt at løbe på er de asfalterede stier. Det er nemlig ret grov asfalt som sikkert er dejligt skridsikkert med sko på men i bare tæer er det lidt for meget massage for fusserne. Jeg har lagt mærke til, at jeg løber mere på flad fod her og dermed fordeler vægten mere.

Helt anderledes er det at løbe på cykelstier og fortorv. Det er det rene svir. Der er overfladen næsten helt plan og glat uden småsten og lignende.  Det er virkeligt godt at løbe på.

Det lyder måske underligt, at det er de hårde underlag der er mest behagelige at løbe på men jeg kan kun sige prøv det selv. Græs og sand virker mest tillokkende for en begynder men det er mere tungt og ujævnt at løbe på. Ligeledes gør det her, ikke helt lige så meget om man sætter foden lidt hårdt i jorden. På jævnt og hårdt underlag kræver det en helt anden optimering af teknikken før det føles behageligt. Derfor anbefales det også at starte her da man bedre mærker hvad man gør. Selvfølgeligt skal man så starte forsigtigere ud med meget korte turer. Hvis man ikke kan vente på det kan man starte på græs eller sand som er mindre hårdt for fodsålerne. Men så skal man bare være indstillelet på at humpe rundt en 3-4 dage da ens lægge bliver hårdt ramt.

PS: Jeg skifter nok billederne ud hvis jeg kan låne et bedre kamera. Jeg er ikke tilfreds med dem.

Reklamer

Tags: , , , ,

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: