Vabler

Uge 49: 4 ture = 21 km

Så blev det til en halvmarathon samlet i løbet af ugen. Det begynder at ligne noget men der er stadig langt til målet om mindst 2-3 gange så stor en træningsmængde. Jeg synes løbeturene har været meget fine i den forløbne uge. I hvert fald har oplevelsen af dem været meget forskellige selv om de alle er løbet på den samme rute.

Første tur var den fedeste, da jeg flere gange undervejs havde fornemmelsen at svæve eller danse afsted. Det hele kørte bare der ud af. Måske var det en lille forsmag på det meget omtalte runner’s high. Hvis man da kan mærke det allerede efter 3 km. Hvis man kan have det mindst så godt i flere timer, er det værd at løbe en 5-10 timer for.

Men, men, men det hele er ikke bare fryd og gammen, tempoet var ikke særligt højt og mine gamle vabler fra min anden løbeuge var blevet opblødte og oprevne. Eller det vil sige, at den hårde hud der var dannet over de punkterede vabler var gået i stykker. Derfor var jeg også lidt bekymret for den næste tur. Kunne den nye hud nu holde til det?

Turen blev løbet efter en nat med frost og i kun 3 grader. Derfor havde jeg fundet hue og handsker frem til turen. Noget som jeg aldrig har løbet med før. De røg da også halvvejs igennem turen, da jeg fik det for varmt. Fødderne havde det tilsyneladende fint uden nye vabler, og stierne var meget mere faste at løbe på efter frosten end de havde været optil. De havde været rimeligt smattede i overfladen. Det eneste ubehagelige stykke var græsbakken og det var ikke fordi der stadig sad rim i græsset. Nej, overraskende nok var græsset ubehageligt stikkende, da alle de små jordtoppe som regnorme og lignende havde lavet var frosset, og derfor var det ligesom man løb på små pinde, der var stykket i jorden.

Da jeg kom hjem kunne jeg dog se, at jeg havde fået min første rigtige blodvabel under den nye hud. YAY! Eller hvad man nu siger til en ny type vabel. Den gjorde ikke særligt ondt men efter at have gået på den et par timer besluttede jeg alligevel at punkterer den. Den blev punkteret efter gammel opskrift med en nål og en tynd uldtråd. Man kan også bruge bomuld. En tykkere tråd kan også bruges men det er som regel ubehageligt og gør ondt. Den forrige vabel på samme sted var også blevet punkteret på samme måde. Men denne gang havde jeg tænkt mig at følge et lille fif, jeg havde læst på en anden barfodsløbers hjemmeside (jeg har desværre glemt hvis): At lade tråden blive siddende efter punkteringen.

Operationen gik fint. Jeg kunne ikke mærke noget før vablen var helt drænet. Hov, forresten husk lige at disinficerer nålen (f. eks. med ild eller alkohol) inden operationen. Tråden blev klippet af så en lille centimeter stak ud i begge ender. Derved sørger man for, at yderligere væske i vablen drænes ud. Herved kan huden vokse sammen igen og man kan i bedste fald løbe på den igen dagen efter, uden at gøre mere ved den. Tråden skulle falde ud igen af sig selv. Jeg valgte dog at fjerne den inden min løbetur to dage efter. Selve turen gik fint uden andre men end lidt ømhed der hvor vablen havde været. Turen blev løbet i tiltagende mørke så jeg blev nød til at løbe lige så meget efter hvordan underlaget føltes som efter synet. Sjov oplevelse. Tempoet var dog ikke særligt højt selvom jeg synes, jeg lagde samme energi i det.

Det var det til gengæld på ugens sidste tur. Ikke at jeg har nået et tempo jeg synes er tilfredsstillende, men for første gang i denne uge løb jeg hurtigere end turen før. Det hjalp måske også, at der var mange andre løbere ude den søndag formiddag. Der er vist ikke meget der hjælper bedre på motivationen for en løber end at overhæle andre. Især større grupper. Det oplevede jeg hele to gange og oven i hatten blev jeg ikke selv overhalet på noget tidspunkt. Det sidste skyldes nok bare held, for der var en stor gruppe løbere, jeg havde foran mig en kilometers penge, der løb fra mig til sidst.

Nå men tilbage til vablerne. De har det fint. Her efter to ture på den sidste af dem, kan jeg stadig se den, men hudlagene ser ud til at være vokset sammen igen. Oven i det er det en vabel der sidder lige midt for på forfoden som tage imod i fodens isæt. Det er noget af det mest belastede hud under barfodsløb og jeg kan kun anbefale det lille vabelfif til andre.

Reklamer

Tags: , , , ,

2 kommentarer to “Vabler”

  1. Allan Says:

    Kan du forklare vabel-finten med nål og tråd, eller linke til et sted der gør det?

    • barefusser Says:

      Hej Allan
      Finten er meget simple man prikker hul på vablen med nålen. Det er noget de fleste ville gøre alligevel. Forskellen er bare, at man gør det i begge ender af vablen, hvorefter man trækker en uld- eller bomuldstråd efter nålen. Tråden vil hjælpe med til at dræne vablen. Ofte er det dog også nødvendigt at presse det sidste væske ud ved større vabler. Hvis man lader tråden blive i vablen vil den vedvarende dræne vablen. Langsomt vil hullerne dog stoppes men de kan åbnes ved et let ryk i tråden.

      Hvor længe tråden efterlades kan variere og man må føle sig lidt frem. Hvis den sidder længe gror den fast men det sker der ikke noget ved.

      70-80% af vablerne bliver helt flade og “gode” efterfølgende og man kan løbe på dem dagen efter. Der er dog nogen der bliver ved med at vokse og væske. Dem kan det tage dage at komme af med. Jeg skriver nok lige en lille guide en af de næste uger men jeg har ikke nogen vabler lige nu.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: