Små detaljer

Uge 50: 3 ture = 19 km

I den forløbne uge har jeg haft 3 fine ture i et roligt tempo. Jeg har ikke rigtigt presset mig selv på nogen af turene, men mere løbet efter teknik og for at få kilometer i benene. Hvilket også har betydet, at jeg i den forløbne uge har rundet den første milepæl i mit barfodsløb: 100 km. i alt!

Det næste samlede distancemål må så være 1.000 km. Det lyder dog pt. som om det ligger en del ude i fremtiden. I øjeblikket er jeg stadig lang fra at kunne løbe hvad jeg vil, uden at løbe over evne og overbelaster fødderne. Den længste tur har således været små 8 km. Hvilket gik fint men jeg fandt, efter jeg havde været i bad og sad i sofaen, en lille vabel under en af de midterste tæer. Jeg er dog ikke sikker på om den er kommet under løbeturen eller den korte tur i Brugsen bagefter, inden jeg gik i bad.  Jeg kan ikke mærke den men er bekymret for om den vil give problemer når jeg slider hul på den. Det er i hvert fald, hvad der er sket med de andre på lignende steder. Ikke at de forhindre løb, man  skal bare lige tænke på de er der, eller give dem et plaster.

Hvis man glemmer at tænke på dem skal de nok fortælle, at de er der under løbet. Ikke at jeg har oplevet de små tåvabler gjorde ondt, men de mærkes ofte som et let ubehag. Jeg opfatter det som deres måde at gøre opmærksom sig selv, så man kan passe på ikke at overbelaste og ødelægge dem helt.

Det lyder måske lidt underligt at snakke om sine vabler som små væsner. Men under barfodløb får man så mange informationer fra sine fødder, at man får et mere personligt forhold til hvad der sker med dem. For eksempel kiggede et par af dem jeg bor sammen med, underligt på mig da jeg højt udbrød: “Nej, hvor kommer du fra?” ved synet af den seneste vabel.

Den store vabel jeg har haft under venstre fod er forsvundet, men jeg kan stadig mærke, at huden bliver lettere øm hvor de har været. Det har jeg længe tænkt på har indflydelse på min teknik. Jeg kan mærke, at den øgede ømhed gør, at jeg løber mere på ydersiden af venstre fod. Det igen gør, at mit venstre knæ bliver presset udaf under løbet. Jeg kan ikke rigtigt mærke det mens jeg løber men mellem løbeturende er mit knæ lidt ømt.

Oven i det kan jeg mærke, at jeg har en tendens til at bremse lidt på midt venstre ben. Det mærkes tydeligst hvis overfladen er lidt smattet. Så glider min venstre fod fremefter efter isættet. Jeg er i tvivl om det skyldes min ømmere fod eller ømme knæ. Det går forhåbentligt over når foden er helet helt op.

Det er sådanne små ting man mærker når man løber i bare tæer og det gør at turene aldrig bliver kedelige. Man kan altid lytte til sine tæer hvis det bliver for kedeligt. De skal nok fortælle noget interessant om dit løb, hvad du løber på eller om du gør det forkert.

Tags: bare fødder, Barfodsløb, løb, løbeteknik, vabler