Bare fødder i medierne

Uge 2: 0 ture = 0 km

Ja det er ikke rigtigt blevet til nogen løbeture i den forgangende uge. Lige med undtagelse af en enkelt runde på Genforeningspladsens skøjtebane. Løb på is er stadig noget jeg kan anbefale. Det er virkeligt behageligt underlag og det er ikke koldere end sne. Jeg har fundet ud af, at det heller ikke har den store indflydelse på hvor stærkt jeg løber. I hvert fald ikke på denne tid af året. Jeg regner med at prøve at løbe lidt længere, end de 400 m jeg har har løbet hidtil, en af de kommende dage. Der skal nok være lidt færre skøjteløbere end de 50-100 der var i søndags.

Ud over at jeg har svømmet en 5-6 km har ugen ikke budt på megen fysisk udfoldelse. Derimod har der været en del omtale af barfodsløb i medierne. Der kom nemlig for et par uger siden en amerikansk undersøgelse af påvirkningen af løbesko på benene. Som den første undersøgelse jeg har kendskab til har de sammenlignet med løb helt uden sko. Meget interessant fandt de, at de belastningen af ankel-, knæ- og hofteled blev forøget. I nogen tilfælde over 30%.

I flere medier blev historien blæst op til, at løb uden sko er bedre end løb med sko. Nu er det ikke sådan at jeg personligt finder den påstand korrekt, men den videnskablige undersøgelse gav ikke noget belæg for at komme med den påstand. Den kiggede kun på belastningen af benleddene og ikke på ting som beskyttelse af selve foden. Der fremkom heller ikke nogen analyse af skadesrisikoen ved løb med varierende beskyttelse af fødderne. Men man kan jo tænke sit om hvad de øgede belastning kan føre til…

Der var også nogen danske medier der udnævne historien til en and. Det mener jeg dog overhoved ikke der er belæg for. Videnskab.dk valgte for eksempel ikke at bringe historien, da de ikke mente der var noget nyt i den. De mente ligeledes, at nyheden var overvurderet. Personligt mener jeg, der ville have klædt dem bedre om de havde bragt en historie lignende DR’s. De skrev ikke mere end hvad den videnskabelige artikel gav belæg for.

Angående nyhedsværdigen så mener jeg, det er tankevækkende, at det, så vidt jeg ved, er den eneste videnskabeligt artikel der sammenligner løb i sko med løb uden.  I 2008 blev der lavet en sammenfatning af området som ikke fandt nogen videnskabelige artikler der sammenlignede løb med og uden sko. Faktisk ingen der dokumenterede moderne løbesko gav en fordel. Det til trods for, at moderne løbesko i mere end 30 år  har været promoveret som præstationsfremmende og skadesreducerende.

Nå, nok om det for nu. Nu skal træningen tilbage på sporet. Jeg må også snart se at få den skemalagt så der kan komme lidt mere struktur på det hele. Det skulle jo gerne udmønte sig i nogle gode løb hen mod sommer. Jeg regner også snart med at teste formen af i et eller andet løb. Mere om det senere.

Reklamer

Tags: , , , , ,

2 kommentarer to “Bare fødder i medierne”

  1. Jacob Says:

    Er der andre der løber på bare fødder i Danmark, eller er du den eneste eller bare den første?? Jeg er holdt op med at løbetræne for mange år siden, fordi jeg begyndte på yoga. Nu kan jeg pludselig ikke udholde tanken om at tage løbesko på igen, hvad gør man?

    • barefusser Says:

      Hej Jacob
      Jo der er andre der løber uden sko i Danmark. Jeg er heller ikke den første af dem der gør det nu. Jeg er vist bare den første der skriver en blog om det. Samtidig er jeg nok den mest kendte. I hvert fald er der flere aviser der har ment det var interessant.

      Hvis du ikke kan udholde tanken om løbesko så lad være med at tage dem på. Tag bare ud at løbe. Men husk at gå langsomt frem. Start med få hunrede meter til en kilometer. Tænk ikke på tid eller fart men kun på formen og at slappe af.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: