Bare fødder i nature

Uge 3: 3 ture = 19 km

Først vil jeg gerne undskylde dette noget forsinkede indlæg. Jeg kan se, at jeg efterhånden har over 20 besøg pr. dag. Det toppede med 112 i onsdags, tak for interessen. Jeg skal nok prøve at være lidt mere regelmæssig i mine indlæg fremover.

Jeg har denne gang dog gået og ventet lidt på en artikel om barfodsløb der lige er kommet i det anerkendte britiske tidsskrift nature. (Hvis man ikke vil læse den videnskabelige artikel er der en fin engelsk gennemgang her). Heri sammenligner Harvard professor Dr. Lieberman et al. løbestilen mellem barfodede løbere og løbere med sko. De har dog koncentreret sig om selve isætsmåden og belastningen på fod og underben.

Mange vil måske opfatte artiklen som en undersøgelse af barfodsløb. Men faktisk er det en undersøgelse af naturlig løbestil og den løbestil som moderne løbesko tilskynder.

Hovedkonklusionerne i undersøgelsen er, at mennesket naturligt løber det man ofte kalder forfodsløb. Altså at man sætter forfoden i først og derefter flader ud på resten af foden før man sætter af med forfoden igen. Det er i hvert fald hvad forfatterne finder hos løbere der aldrig har løbet med sko eller som er opvokset uden sko. Det er ligeledes hvad de finder “konverterede” barfodsløbere bruger.

Modsat finder de, at 75-80% af folk der løber i sko bruger hælisæt. Det vil sige, at de lander med hælen først og derefter ruller hen over foden og sætter af med forfoden. Disse løbere vil selv uden sko have en tendens til at lande med hælen først.

Vigtigt i denne sammenhæng finder undersøgelsen, at man ved hælisæt modtager et kraftigt og hurtigt stød tidligt i landingen. Modsat giver forfodsisættet en mere blød og glidende modtagelse af fodens (og kroppens) nedslag og den kraft benene påvirkes af under løb. Denne kraft skulle svare til 1,5-3 gange kroppens vægt og de fleste løbere skulle skulle efter sigende tage imod dette 600 gange pr. km.

Hvis man skal kritisere undersøgelsen lidt så er der faktisk ikke noget i den, som man ikke kunne tænke sig frem til. I hvert fald er deres konklusioner angående løbestilsforskellene ikke noget nyt for mig som barfodsløber. Dermed ikke sagt at undersøgeæsen ikke er vigtig og nyttig. Deres arbejde er fint videnskabeligt og med til at sætte tal og fakta på forskellen mellem barfodsløb og løb i moderne løbesko.

Noget som man kunne tro løbeskosfabrikanterne havde gjort for 30-40 år siden, da de overbeviste løbeverden om, at man skulle løbe i deres nye sko. Med den pågældende Harvard-undersøgelse har vi fået endnu et videnskabeligt argument for, at den løbeteknik moderne løbesko tilskynder er med til at øge belastningen af benene. Den understøtter også fint den undersøgelse, der for få uger siden blev kaldt en and i flere (løbe)medier.

Og hvad kan jeg så bruge det til?

Jo det understøtter mig i, at det er det rigtige projekt jeg har gang i. Mit eget løb er ellers igen rendt ind i problemer som har fået mig til at overveje om barfodsløb er noget for mig. Efter to rigtigt gode korte ture løb jeg over evne i søndags. Det var rigtigt dejligt vejr, kroppen føltes frisk og benene ligeså. Derfor kunne jeg ikke lade være med at tage turen rundt om hele mosen. Det gik også fint og jeg havde flere kilometer følgeskab af en, der ville vide mere om barfodsløb. I hvert fald var han forundret over, at det kunne lade sig gøre at løbe i sne med bare tær. Det var meget hyggeligt at løbe sammen med en anden. Tak for det.

Men på den sidste halve kilometer kunne jeg mærke, at jeg havde en vabel under den ene fod. Det viste sig ved inspektion, at der også var gået hul på den. Derfor tog jeg den meget med ro hjem. Der viste det sig, at vablen ikke var alene. Jeg havde også fået et par på de steder, jeg har haft vabler før samt under storetæerne. Mine fodsåler var helt klart ikke klar til at øge træningsturs længden og jeg burde have vist det.

Derfor har jeg også lagt min træning om. Fremover står det på flere korte ture indtil jeg føler mine fødder kan klare en længere – og så lige lidt flere korte ture. Så må vi se om det ikke bliver bedre i længden. Jeg føler min form stadig er god og så må jeg prøve at supplere med anden træning ind til mine løbeture er lange nok. Det vil nok betyde at min træningsmængde nok først er oppe på hvad jeg ønsker ved udgangen af februar. Om alt går vel.

Barfodsløb er så vidunderligt kontant. Hvis man overgør det så er der kontant afstraffelse og man skal starte lidt forfra igen. Det er lidt ligesom at blive slået hjem i ludo.

Advertisements

Tags: , , , ,

7 kommentarer to “Bare fødder i nature”

  1. Kenneth Says:

    Hejsa.
    Jeg læser med stor fornøjelse og interesse om dine erfaringer med barfodsløb.

    Jeg skiftede sidste år til noget der vel kan kaldes POSE-running, altså med fokus på at løbe som barfodet. I den forbindelse har jeg også købt nogle mere flade løbesko (de gamle klassiske Gazelle fra addidas)

    Jeg har dog et træls problem, der bliver ved med at dukke op når jeg efter en skadespause, begynder igen. Mine achillessener bliver meget ømme, faktisk så ender det efter et par løbeture med at gøre så ondt at jeg må afbryde træningen.
    Efter læsning i diverse fora, er jeg kommet frem til to årsager: Jeg starter for voldsomt op (dog kun 3-5 km pr. tur) eller jeg lander forkert på forfoden.
    Jeg håber du kan give mig et godt råd med på vejen.

    • barefusser Says:

      Hej Kenneth
      Jeg har ikke rigtigt nogen erfaring med achillesseneproblemer. De eneste råd jeg kan give er at gå langsommere frem. Måske kun med 1-2 km i starten. Jeg ved det kan være svært men måske nødvendigt. Jeg har også selv haft gode erfaringer af udstrækning i forbindelse med ømme lægge. Det hjælper meget at strække ud regelmæssigt. Også når man ikke har været ude at læbe.

  2. Rasmus Nyholm Jørgensen Says:

    Hej Rasmus,

    Måske skulle du købe dig et par gorillafødder (Vibram FiveFingers Flow Trek) og derved komme lidt lette gennem vinteren

  3. Birthe P Says:

    Jeg er netop startet på barfodsløb og læser med stor interesse alt hvad jeg kan finde om det: gode begynderråd, folks erfaringer og beretninger. Jeg har indtil videre løbet 3 mindre ture uden sko, og det lover godt!
    Håber du bliver ved med at skrive i bloggen 🙂

  4. Erik Says:

    Hej
    Ville bare lige høre hvordan du forholder dig til vabler, er selv lige begyndt med barfodsløb, 2 km på græs gik fint, 1km på asfalt gik også fint men så i går løb jeg 1,5 km på asfalt og den sidste halve km var asfalten meget grov og jeg har nu fået vabler under begge fødder på den store trædepude bag ved storetåen, hvornår tror du jeg kan løbe barfodet igen ?? eller kan jeg evt bare løbe på græs ??

    • barefusser Says:

      Hvis du behandler vablerne ordentligt kan du med god vilje løbe dagen efter. Men jeg vil nok sige at et par dages hvil er fornuftigt. Jo mere vant dine fødder bliver til at lægge hud til fodsålen jo hurtigere regenerer den også efter vabler. Som du selv foreslår er græs en god ting til at skåne fødderne. Men vigtigst er nok at tage dem med ro indtil du har fundet den form der gør, at du ikke får vabler. Du sparker nok for meget fra på den grove asfalt. Prøv at løfte fødderne hurtigere.

  5. Erik Says:

    tror du har helt ret med formen ikke er er god nok, har fokuseret lidt for meget på ikke at tabe fart i forhold til sko løb, fødderne er nu helet okay og har fået en 5 km ren barfod ind, det var dog overvejende på græs, men prøver lidt asfalt af gangen 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: