Archive for august 2010

Langtur, løb og medier

24. august 2010

Uge 32: 3 ture = 45 km

Uge 33: 3 ture = 33 km

De seneste to uger har været meget begivenhedsrige rent løbemæssigt. Jeg har haft op- og nedture, jeg har lært en masse om mig selv som løber, jeg har lært fra mig og så har jeg planlagt mit næste store løbemål.

Hvis vi starter med træningen, så har det gået godt. Alle ture på nær en har været fine med begyndende tempo i benene. Dog ikke helt så meget som jeg kunne tænke mig. Det kommer nok over tid. Jeg har jo ikke rigtigt løbet særligt længe og de tekniske aspekter omkring fart falder ikke naturligt. Det er noget andet når jeg svømmer. Det her jeg gjort så længe, at det kommer naturligt selvom vandfølingen mangler helt, nu hvor jeg ikke svømmetræner.

Mængden af træning er også der hvor den burde nu, selvom målet er, at den skal øges mere over tid. Det bliver nok først til efteråret den kommer rigtigt op. Planen er i hvert fald at trappe en lille smule ned før maraton. Mere om det senere. Jeg har dog lært, at man skal tage vand med når man løber langt, samt studere kortene lidt bedre på forhånd. Jeg havde nemlig en planlagt 20-21 km tur der ikke gik godt. Jeg startede fint ud og prøvede at holde lidt igen. Men samtidigt syntes jeg det flød rimeligt godt og at jeg nok skulle komme rund på et par timer, højest.

Men efter et par kilometer kunne jeg mærke, at det var ret lummervarmt. I hvert fald var trøjen for varm at have på. Efter en 8-10 km godt uden i Hareskoven kunne jeg mærke, at jeg nok alligevel skulle have haft vand med. Jeg havde besluttet ikke at tage det med, da en tidligere 16 km tur var gået helt fint uden. Jeg var ikke en gang blevet tørstig undervejs. Når jeg tænker tilbage skyldes det nok, at det regnede hele turen. Når tilbage til Hareskoven. Oven i den begyndende tørst så var grusvejene også grovere at løbe på end jeg troede. Ikke fordi der lå store ubehagelige sten, men fordi der var rigtigt mange små skarpe. Man kunne ikke rigtigt undgå dem. Når men jeg kom i gennem.

Det var også først efter jeg kom ud af skoven, det gik rigtigt galt. Jeg kom ikke igennem skoven af den rute jeg havde planlagt men det gjorde ikke noget. Jeg viste stadigt hvor jeg var. Det var da jeg skulle tilbage mod København at det gik galt. Jeg kom til at dreje end af en forkert vej og kom ikke den rigtigt vej gennem villakvarteret syd for Hareskoven. Jeg endte dog ud på den anden side, i den grønne korridor jeg havde tænkt mig. Her var jeg dog så varm og tørstig, at jeg besluttede at tage en dukkert på en oversømmet græsplæne. Alle søer og åer var løbet over efter styrtregn dagen før og det var dejligt at plaske i med udbredte arme. Det morede vist også de børn der soppede med gummistøvler og forældre lidt derfra.

Efter dukkerten skulle turen gå gennem Hjortespring ned til Herlev, men da der stod Ballerup 2 kilometer på et vejskilt, var det vist på tide at løbe lidt mere mod øst. Jeg var dog nu så tørstig, at jeg stak hovedet i den nærmeste mose/sø jeg kunne finde. Det lyder nok ikke så rart men jeg tænkte, med alt det vand der var faldet dage før var det nok mest regnvand. Nogle kilometer efter drak jeg også af en haveslange, der stak ud af en hæk. Det var først efter jeg havde drukket af den jeg kom til at tænke på, at det nok var nogen der tømte deres tag eller kælder…

Tilsidst fandt jeg tilbage til motorvejen som jeg havde fulgt på udvejen. Her var jeg dog så træt, at jeg mest gik de sidste 7 km hjem. Alt i alt blev det til 27 km på godt 3 timer med omveje, bad og det hele. Meget lærerigt og sikkert god mental træning til når det er hårdt under lange konkurrencer.

Nok om det. Midt i den første af ugerne havde jeg også fornøjelsen af at løbe sammen med en journalist fra Weekendavisen. Han havde allerede kontaktet mig i juni, for at høre om jeg var villig til at fortælle ham om barfodsløb, og nu ville han så selv prøve det. Jeg synes selv det gik meget godt. Jeg havde valgt en stækning på en kilometer langs Utterslev Mose, hvor han kunne komme til at prøve lidt forskelligt terræn. Vi kom da frem og tilbage uden nogen vabler, sår eller andre skader. Og det selvom han startede med at tage skoene af ved en bænk, hvor nogen havde smadret en flaske.

Jeg fik fortalt og vist ham hvordan man (jeg) gør det og på hvilket underlag, under hvilke forhold og om hvad jeg har læst andre gøre. Det var sjovt at få lov til at videregive sine erfaringer og se andre modtage dem med interesse. Jeg håber vi kom omkring det meste omkring barfodsløb. Jeg håber heller ikke jeg fik overvældet ham med information. Hvis man for sat mig ordentligt i gang med et emne der interessere mig, kan jeg godt levere en lang, ubrudt ordstrøm.

Jeg har dog haft ham med ude igen efter han har løbet lidt selv. Han er også kommet fint igennem sine første vabler. Jeg tror dog ikke han er afstrækket af den lidt hårde opstart, både med underlag (vi startede på fint grus) og mængde. Det bliver spændende at se hvilken artikel der kommer ud af det. Den skulle efter planen komme i næste uges nummer af Weekendavisen.

Personligt synes jeg også det er sjovt at se hvordan andre løber. Jeg kunne allerede se, at journalisten slappede mere af i sit barfodsløb end første gang. Det ville være interessant at se om han korter sit skidt mere af og sætter frekvensen op over tid, ligesom jeg selv har gjort. Det behøver ikke være sådan. Der er stor forskel på hvordan folk løber og hver har noget der fungerer for dem. Jeg blev for eksempel overhælet, for en to uger siden, af en der løb med den halve skidt frekvens af mig (jeg ligger i den lave ende af hvad der anbefales, 180 skridt/min). Hvert skridt han tog var næsten et spring. Lidt som en trespringer der sad fast i skridtet. Jeg kunne høre ham på lang afstand da foden blev stampet i jorden for hvert skridt. Det er imponerende, at nogen har lårmuskler til det.

Jeg får helt ondt i benene af at tænke på det. Det samme fik jeg da jeg så Politikens artikel om Povl Carstensens (John fra John og Åge) barfodsløb. På billederne heri så det ud til, at han var ved at sætte hælen først i de toppede brosten. Jeg håber meget han lander på mere flad fod. Jeg ville i hvert fald få ondt hvis jeg skulle landede sådan. Men der ud over var det en fin artikel. Jeg synes dog de 4 barfodsløbere der vil have flyttet Københavns maraton til efteråret er lidt pivede. Hvis de ikke kan træne igennem den milde danske vinter op til et maraton i maj, så er der da mange fine maraton om efteråret. I mine øjne er det en lidt dårlig undskyldning for ikke at løbe (Københavns) maraton.

Nu vi er ved maraton så bringer det mig til mit næste mål: HC Andersen Maraton i Odense d. 19. september. Jeg er nu tilmeldt og regner derfor for at gennemføre. Jeg er i langt bedre form end til Københavns maraton, så målet er at komme under 4 timer. Med er roligt udlæg håber jeg det lykkes.

Som opvarmning, og toppen af mine langture, er jeg tilmeldt RUN2U.DK Offroad 25K i Tommerup på lørdag. Der er kommet en masse regn på det seneste, så jeg ser frem til en masse mudder og vand. Det skal nok blive sjovt. Der er pt. 5 pladser tilbage hvis i vil med. Nu er dette indlæg blevet for langt (igen) så jeg vil slutte. Det kan være vi ses på Fyn. Jeg er nok til at finde. Bare kig ned…