Hvad har jeg nået?

Nå jeg har jo lovet at skrive lidt om hvad jeg har nået så langt. Først og fremmest føler jeg, at jeg er nået til et niveau hvor fødderne ikke sætter grænsen for mit løb. Det gør tilgengæld min form. Jeg har kigget lidt på antallet af kilometer jeg har tilbagelagt og de taler deres tydelige spor. Det startede rimeligt roligt ud.

2009:  128 km

Så kom det op på et fornuftigt antal for en begyndersæson. Ikke prangende men da med 2 maraton.

2010:  1093 km

Men så gik det også galt. Egentligt startede det godt men det fortsatte ikke. Af mange årsager. Men det er nok for meget at komme ind på her.

2011:  414 km

Det er lidt mere interessant at se lidt på ekstremerne af hvad jeg har oplevet. Ikke at det er særligt imponerende. Der er mange løbere der har opnået meget mere de sidste to år. Også uden sko.
Nå men for at starte et sted kan vi tage temperaturen. Mange er interesserede i (eller bekymrede for) hvilke temperature man kan løbe under uden sko. Jeg kan dertil sige at det nok er lidt individuelt. Personligt har jeg løbet i et temperaturinterval på 35 grader C.  Nu er jeg ikke så glad for at motionere i varme, så jeg prøver lidt at undgå det. Derfor er det varmeste jeg har løbet barfodet i 27 grader C. Den skarpe læser kan så også regne ud hvad den laveste temperatur jeg har løbet i er. Det har jeg prøvet to gange. Den ene af turene er tilfældigvis også den længste tur jeg har løbet i frostvejr. Den tur vil jeg fortælle mere om senere. Det var nemlig en tur fra Brønnøysund i Norge til Torghatten og tilbage igen. I alt 28,46 km. Med start i -5 grader C, men det meste af turen var i den lavste temperatur. I har nok gættet at den laveste temperatur er -7 grader C. Det var lidt koldt men der blæste også en frisk til hård vind.

Når vi er ved distancer så er 42,195 km det længste jeg har løbet i et stræk. Altså maraton. Men kun to gange. Tilgengæld har jeg løbet i alt slags vejr. Lige fra vindstille og varmt til storm og snestorm. Jeg har også løbet på alle underlag der normalt findes i hovedstaden og omegn. Lige fra skovbund og grusstier til asfalt og fliser til sne og is. Jeg har løbet i op til knædybt (30-50 cm) sne og mudder som det tungeste. (Dog ikke på samme tid eller dag). Det jeg har fundet lettest at løbe på er glat, sammenpresset, let fugtigt jord. Det er også noget af det mest behagelige. En brugt skøjtebane er nok det næstbedste. Så er den ikke for glat men stadig teknisk og dejligt blød uden at give efter. Tro mig det skal prøves.

For dem der ikke gad læse det ovenstående grundigt nok, kommer her lige en opsummering:

Varmeste tur: 27 grader C
Koldeste tur: -7 grader C
Længste tur: 42,195 km (Maraton)
Længste tur i frostvejr: 28,46 km (-5 til -7 grader C) Brønnøysund-Torghatten
Dybeste snedække: 30 cm
Bedste underlag: Fast jord

Reklamer

Tags:

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: