Nu med sko

Uge 9: 3 ture = 21 km
Uge 10: 3 ture = 18 km

Uh, det lyder fælt. Men bare rolig jeg løber stadig udelukkende uden sko. Dog ikke så meget i den forgangne uge, da jeg har en øm læg der skal hvile lidt. Men hvad jeg ville fortælle var, at jeg har købt mig et par nye sko. Nu er det ikke noget der sker særligt tit. Faktisk er det mere end 10 år siden, jeg selv har købt et par sko. Det var tilfældigvis et par løbesko. Det er det på sin vis også denne gang. Det var er nemlig et par Sole Runner T1 Allrounder. Som det ses er det en såkaldt ‘barfodssko’. Jeg brugte lang tid på at finde frem til en sko der gav mine fødder mest frihed, men samtidigt kan bruges i hverdagens  sociale sammenhænge. Det var det bedste jeg fandt men jeg er ikke helt tilfreds. Mere om det senere.

Jeg skrev jo sidste gang, at jeg ville nævne lidt om hvad man kan gøre hvis det bliver for koldt om vinteren. Kort sagt må man tage noget på fødderne. Men hvad skal det så være, uden man mister glæden der er ved barfodsløb?

Der er efterhånden rigtigt mange skoproducenter der laver ‘barfodssko’. Det er jo det nye sort og de vil alle have del i forbrugernes penge. Det er lidt sjovt, at måske det hyppigste samtaleemne på barfodsblog og -fora er sko. Det er også et skomærke der rigtigt har sat gang i barfodsløbebølgen (sammen med bogen Born to Run). Når men nok om det.

Rigtigt mange af de sko der påstås at være ‘barfodssko’ er ikke i nærheden af at være det. De er allerhøjest nogenlunde flade sko med en fleksibel sål. Det er ofte ikke særligt tæt på at løbe uden sko. For at få det skal man over i sko med meget tynd sål. Samtidig skal de også tillade foden fri bevægelighed. Posemanden har lavet en fin gennemgang af, hvad man skal kigge efter.

Personligt vil jeg mene, at langt de fleste barfodssko har et stort problem: De er ikke særligt fodformede. Ofte presser de storetåen indad mod de andre tæer. På samme måde som konventionelle sko. Derved har storetåen ikke fri bevægelighed og kan ikke side naturligt som en forlængelse af dens mellemfodsknogle. Det gør den sikkert svagere under afsættet, hvor storetåen har størst funktion. Hvordan den trykkes ind er lidt svært at forklare, men jeg har fundet dette røntgenbillede som glimrende viser det.

De meget populære Vibram Fivefingers er det dog fodformede (selvom de presser tæerne fra hinanden) og er efterhånden også ved at blive billige. Til gengæld er de lidt for kontroversielle, til hvad jeg skal bruge dem til. Jeg synes også der er for meget sål i alle deres modeller. Det er sikkert meget fint hvis man kommer fra almindelige sko til minimalistiske sko (‘barfodssko’). De giver stor beskyttelse mod underlaget. Men hvis man kommer den anden vej fra er det nok lidt som at bedøve foden. Jeg skal dog lige sige at jeg ikke har prøvet dem på, kun mærket på dem (måske jeg skulle prøve dem en dag).

Hvis man ikke kan slippe tanken helt om en rigtigt sko, er der også mange der anbefaler Vivobarefoot, selv folk der ikke løber barfodet. De sidder dog ikke godt på mig, der er for lidt plads til tæerne og for meget sål.

En del kvindelige barfodsløbere taler meget varmt om Leguano. Da de nærmest bare er en sok med sål, er de også lidt for kontroversielle til mig. Derfor endte jeg ved Sole Runner, blandt andet på anbefaling af Peter Piskebens fine anmeldelse af Fx Trainer (løbeudgaven af T1 Allrounder). Det er næsten den perfekte minimalistiske sko. Sålen er kun 3mm (1,5 ydersål og 1,5 indersål) men solid, så man mærker næsten alt uden at komme til skade. Den sidder rigtigt godt omkring ankel og midtfod. Det eneste minus ved dem er, at der ikke er optimal plads til tæerne. Fordi de presser storetåen indad mod de andre tæer. Jeg har lavet denne lille tegning der illustrere det for Sole Runner:

Den stiplede linje er omridset af Sole Runner (str. 44) den optrukne er min fod. Det burde være ret indlysende hvad problemet er. Jeg havde fulgt deres størrelsesvejledning da jeg bestilte den over nettet, men første gang jeg stak foden ned i den, mærkedes det som om den var for smal. Det hjalp dog at løsne snørebåndet. Den føltes dog stadig for smal ved storetåen og for kort når jeg stod på tæer. Derfor er de byttet til en størrelse 45 (min normale størrelse). Nu er der plads nok til storetå og strømper og sokker. Det sidste er en stor hjælp til at holde varmen i -10 grader C. Man kan godt mærke at der ikke er nogen tyk, isolerende sål under, men faktisk er skoen ret varm. Jeg er ikke sikker på, jeg vil kunne holde ud at have den på en varm sommerdag. Jeg er heller ikke sikker på, jeg vil købe Sole Runner igen, hvis de ikke ændre pladsen til tæerne. Der kommer dog to nye modeller til april og maj. Men de skulle være lavet over en smallere læst en de hidtidige modeller. De kunne lære noget af Jacoform, der er der i hvert fald plads til tæerne, men de er ikke særligt minimalistiske.

Puha, det var en masse pladder om sko. Nu viste jeg hvor galt det kan gå uden sko sidst. Derfor tænkte jeg at slutte af med hvor galt det kan gå med sko. Næste gang har jeg så en lille overraskelse til jer allesammen…

Advertisements

Tags: , , , , , ,

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: