Igang igen, igen…

Nå nu har bloggen vist ligget død længe nok. Jeg må se at få gang i den igen. Det har jeg sagt før, men jeg tror, at jeg er ved at få lidt mere ro på mit liv. Det sidste lille års tid har været ret hektisk med arbejde og rejser. Samtidigt er jeg også flyttet til Århus og der har været en del flytten rundt, indtil jeg er kommet rigtigt på plads. Derfor har jeg heller ikke fået løbet så meget. I hvert fald ikke systematisk. Men jeg er nu ved at finde ud af at få løberutiner ind i hverdagen. Jeg regner med at det bliver noget med at løbe til og fra arbejde. Der er dog 12 km så det bliver nok ikke så tit i starten. Man skulle jo nødigt rende sig en skade til.

Jeg har også fundet ud af, jeg behøver nogle løb hist og her, for at holde mig til ilden. Derfor er det glædeligt, at mit arbejde har sponseret deltagelse i Dupont løbene. Der er 3 tilbage og mit mål er at gennemføre en lille smule bedre hver gang, men ellers tage den med ro.

Med træning og løbene skulle jeg gerne stille og roligt komme i bedre form. Forhåbentligt synes jeg snart den er god nok til at løbe et maraton til. Jeg har også kig på lidt kortere trailløb og jeg kunne også godt tænke mig at prøve et 6 timers løb. De virker mere overkommelige end 12 og 24 timer og man kan altid stoppe hvis det bliver for hårdt. Det er jo ikke fordi man strander ude midt på en rute.

Men ellers er planen at drysse lidt interessante ting fra nettet og lidt gode historier ud over bloggen det næste stykke tid. Til at starte med tror jeg jeg vil henvise (igen) til en god (engelsk) artikel om barfodsløb om vinteren. Den er skrevet af Rick Roeber der har siden www.barefootrunner.org/. Han løber hver dag og har logget over 30.000km barfodet bla. gennem 7 vintre. Nå, men hans artikel kan læses her. Det er meget rammende. Men husk ikke alle finder det behageligt eller sjov at løbe barfodet om vinteren. Jeg elsker det og tror det er sundt. Det er nok at betragte på lige fod med vinterbadning – det tager bare længere tid…

Advertisements

Tags: , , , , , ,

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: